Unge

I Kulturmetropolen ønsker vi at styrke unges identitet som kulturaktive medborgere og styrke deres kulturelle fællesskaber. Det gør vi ved at understøtte udviklingen af unges kulturfællesskaber inden for områder som f.eks. litteratur, kunst og subkulturelle miljøer.

I 2021 afholdt vores ungeindsats for første gang RÅ Festival i Helsingør: En ung-til-ung festival, der skaber fællesskaber, styrker unges kreative og kulturelle fundament, faciliterer kollektive kunstprocesser og bygger et frirum. Alt sammen i et samarbejde på de unges præmisser, hvor de inviteres ind i maskinrummet, får lov til at bestemme festivalens indhold og organisere og afvikle workshops samt give deres mening til kende. RÅ Festivalen blev for anden gang holdt januar 2023 på Galaksen i Værløse og holdes næste gang i Gjethuset, Frederiksværk d. 3. februar 2024. Festivalen flytter fra kommune til kommune hvert år, og det er muligt at deltage i udviklingen af festivalen. Kontakt ungeindsatsen for at høre mere. Læs mere om RÅ Festival her.

Unge er både fremtidens kulturbrugere og kulturudviklere. Gennem de tidligere kulturaftaler er der blevet arbejdet med at styrke de unges kompetencer til at afholde events, udvikle kulturprodukter og samarbejde med kulturinstitutioner, samtidig med at samme institutioner er blevet klædt på til at invitere og rumme de unges idéer indenfor murene, som f.eks. i Historiens B-sider, ved Ungekulturens Topmøde m.fl.

Kulturmetropolens ungeindsats i 2021-2024 bygger videre på de erfaringer med udvikling og samskabelse, der er opnået i unge-indsatsens tidligere arbejde, og øger fokus på unge, der ikke af sig selv deltager i kulturelle fællesskaber. Med et fokus på de unge som potentielle kulturbrugere og -udviklere, specielt i forhold til kommunernes institutioner, er Kulturmetropolens ungeindsats en løftestang og medspiller for de tiltag, der allerede er i gang. De to øvrige indsatsområder i Kulturmetropolen fungerer som samarbejdspartnere, og vi har i ungeindsatsen særligt fokus på at understøtte ung-til-ung projekter, og at undersøge hvordan kulturelle aktiviteter kan virke ensomhedsforebyggende.

Kontakt

Niels Offenberg
Email:
nof@albertslund.dk
Tlf.: +45 28 12 14 56

Amalie Sejersdahl
Email:
uskikkulturmetropolen@gmail.com 
Tlf.: +45 60 15 81 24

Forrige
Forrige

Et bedre liv med kultur