UNGES TEKSTER OMDANNET TIL EN PERFORMANCE PÅ RÅ FESTIVAL MED MUNGO PARK
Sammen med instruktør og direktør Anna Malzer og to skuespillere: Aleksander Obaze og Amalie Kehlet fra Mungo Park har fire unge/grupper på festivalen fået omdannet deres egne tekster til en performance, der skabes og vises i bio 2 kl. 17.
Så kom og se den enestående performance, som er blevet til i løbet af RÅ! Fire korte skuespil/performances opført live og lige efter de er blevet skabt på dagen.
De fire, der har skrevet tekster til dagen, som de sammen med Anna, Aleksander og Amalie har bearbejdet under RÅ, er: Sylvester Krog Gausbøl, Erik Mossin Vind, Hjalte Toldam og unge fra Dagbogsskolen!
Anna er født i 1991. Hun kom ind på Teaterskolen som 22-årig og uddannede sig til instruktør, hvorefter hun som blot 27-årig fik direkørstillingen på Mungo Park. Hun har specialiseret sig i det nyskrevne ord, og de dramaer der handler om vores levende nutid.
Anna Malzer
Foto: Rumleskafte

