Om Kulturmetropolen

I Kulturmetropolen arbejder vi for at skabe flere og bedre kulturtilbud til alle Kulturmetropolens borgere på tværs af vores otte kommuner. Nøgleord i vores arbejde er livskvalitet og udvikling. De projekter vi udvikler skal være med til at øge deltagernes livskvalitet. Vi arbejder ud fra overbevisningen om, at deltagelse i og oplevelse af kunst og kultur er en del af fundamentet for et meningsfuldt liv. Vi samler otte kommuners kulturinstitutioner, kompetencer og erfaringer i tre indsatser:

Musik

Et bedre liv med kultur

Unge

I Musikindsatsen skaber vi ambitiøse projekter med national relevans med fokus på bl.a. unge, kvindelige udøvende og skabende musikere og på, at musikaktørerne når endnu flere målgrupper. Det gør vi ved at videreudvikle et af vores mest succesfulde projekter ”Urban Grrls”. Læs mere om vores musikindsats her.

I vores indsatsområde ”Et bedre liv med kultur” arbejder vi i feltet mellem kultur og sundhed. Her arbejder vi for at øge borgernes livskvalitet både fysisk, psykisk og socialt gennem kulturelle aktiviteter. Læs mere om “Et bedre liv med kultur” her.

I Ungeindsatsen understøtter vi eksisterende ungefællesskaber og unges egne interesser for alle former for kunst og kultur bl.a. ved at skabe rammerne for ung-til-ung festivalen: RÅ Festival. Læs mere om vores ungeindsats her.

Vil du gerne være en del af det fortsatte arbejde, så henvend dig under fanen Kontakt, og vi vil vende tilbage til dig.

Kulturmetropolens kommuner

Albertslund, Furesø, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Glostrup, Roskilde og Rødovre.

Du kan se aftale for kultursamarbejdet ved at klikke her
Aftaletekst for kultursamarbejdet i Kulturmetropolen 2025-2028

Kontakt os

kulturmetropolen@ishoj.dk
+45 93 58 88 98
Store Torv 20
2635 Ishøj