Vi glæder os helt vildt meget til at åbne dørene til RÅ Festival og til at se dig på lørdag d. 11. april kl. 12! 

Festivalen starter kl. 12.00 med velkomst og frokost. 

Fra kl. 13.00-18.00 er der workshops, koncerter, talks, teater og meget mere! 

Kl. 18.00-19.00 er der aftensmad og fra kl. 19.00-23.00 rykker vi over på Forbrændingen, hvor der koncerter. 

Sted: Festivalen foregår først på MusikTeatret, Bibliotekstorvet 1, 2620 Albertslund. Om aftenen er vi på Forbrændingen: Vognporten 11, 2620 Albertslund.

Indgang: Kom gerne i god tid før kl. 12, så du kan være klar til den fælles frokost og intro kl. 12. Dørene åbner kl. 11. Hvis du har en workshop, du skal stille op, kan du også komme før kl. 11.

Ved check-in skal du sige dit navn, og hvis du er over 18 år, skal du have billede-ID klar. 

Transport: S-toget linje B mod Høje Taastrup st. går til Albertslund. MusikTeatret ligger 4 minutters gang fra stationen gennem Albertslund Centrum - det ligger lige ved biblioteket og Rådhuset. Forbrændingen ligger lige ved siden af også.

Mad: Der er frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18. Frokosten består af forskellige risbowls (kylling og vegetar) fra Pilav Boys. Aftensmad er durum (shawarma og falafel). Hvis du har skrevet, at du er allergisk overfor en fødevare, så sig det til dem, der udleverer mad, så har vi taget hensyn til det. Vegetarer er derfor også primært for dem, der har skrevet, at de er vegetarer. 

Drikkevarer: Du får 2 vand/sodvand af os på dagen. MusikTeatrets kiosk har åbent hele dagen, hvor du kan købe ekstra drikke, slik, chips mm. 

Om aftenen på Forbrændingen åbnes der for salg af øl fra kl. 20.00 til dem, der er over 18 år. Det kræver billede-ID for at købe øl. Du må gerne selv medbringe ekstra drikkevarer, men du må ikke selv medbringe alkohol til festivalen. 

Foto: Der bliver taget foto og video på dagen af to fotografer. Ønsker du ikke at være med på fotos/video, så giv os besked.

Tøj & ting: Der vil være workshops, hvor du kan farve gammelt tøj eller farve på tøj med stofmaling. Så tag gammelt tøj med, hvis du har lyst til at prøve det. 

Der er en bemandet garderobe, hvor du kan lægge dine ting. Den åbner kl. 11.00 og lukker kl. 19.00. Hvis du skal med over på Forbrændingen, så husk at tage dine ting med derover om aftenen - her er der en ikke-bemandet garderobe.

TEAM RÅ VÆRTER: På festivalen kan du finde unge, der går rundt med en blå hoodie, hvor der står TEAM RÅ med sort. De har planlagt hele festivalen og ved en masse om programmet. De kan hjælpe med at svare på spørgsmål, så tag endelig fat i dem, hvis du har spørgsmål, gerne vil vide mere om festivalen eller bare gerne vil snakke med nye mennesker. 

Hvis du har brug for at kontakte os i løbet af dagen, kan du altid tage fat i personalet i døren eller kontakte Niels på 28121456 eller Amalie på 60158124. 

Hvis du alligevel ikke kan komme - så må du gerne give os besked på denne mail, så vi kan tilbyde pladsen til en anden.

PRAKTISK INFORMATION RÅ FESTIVAL 2026: MUSIKTEATRET OG FORBRÆNDINGEN