OPEN CALL: FÅ DIN TEKST OMDANNET TIL EN PERFORMANCE PÅ RÅ FESTIVAL MED MUNGO PARK
Foto: Rumle Skafte
Sammen med instruktør og direktør Anna Malzer og to skuespillere fra Mungo Park kan du på festivalen få din helt egen tekst omdannet til en performance, der skabes og vises på dagen!
På festivalen har du den helt enestående mulighed for at opleve og selv bidrage til processen med at en tekst bliver løftet op på scenen og ind i kroppen på to skuespillere – du kommer til at gøre det med Anna Malzer, der både er instruktør og direktør på Mungo Park, og to unge skuespillere fra Mungo Parks ensemble!
Så hvis du har en tekst – det kan være en tekst, du lige har skrevet, en historie, en sangtekst, noget fra din dagbog eller noget helt femte – så kan du sende den til os på RÅ festival, hvis du gerne prøve kræfter med at få den omsat til scenen. Du skal blot sende den til os senest 6. april og skrive, at du gerne vil være med på selve dagen d. 11. april. Her vil du så være sammen med Anna Malzer i 40 minutter og de 2 skuespillere – og resultatet spilles for alle de andre på festivalen kl. 17! En enestående mulighed for at snuse til skuespil, teater og performance.
Hvis I er en gruppe, der sammen har en tekst, så er I også meget velkomne til at sende og deltage som gruppe. Teksten skal sendes til Niels på nof@albertslund.dk – og I må meget gerne kontakte Niels med spørgsmål. Niels har tlf. 28121456.
Anna er født i 1991. Hun kom ind på Teaterskolen som 22-årig og uddannede sig til instruktør, hvorefter hun som blot 27-årig fik direkørstillingen på Mungo Park. Hun har specialiseret sig i det nyskrevne ord, og de dramaer der handler om vores levende nutid.

